Kdyne (og ikke kun med en gravhund)

I den tid, hvor jeg var transportør, ledsager og assistent for min egen mor på gravhundens træningslejr, kom jeg faktisk til byen Kdyne fire gange, tre af dem til fods.
Første gang var, da jeg vendte tilbage fra Kout i Šumava og mødte en turistkammerat, som vi allerede havde været forbi hinanden en gang med, og de gik sammen til en hurtig øl. Det er rigtigt, vi boede på det fornemme U Černého orlo hotel, hvor de lokale…